Repræsentantskabsmøde og beretning

Repræsentantskabsmødet afholdes hvert år inden udgangen af første kvartal, og indkaldes af bestyrelsen senest den 15. januar.

Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 1. februar.

IRH, referat fra repræsentantskabsmøde, tirsdag den 5.03.2019

14 fremmødte fra 9 idrætsråd. Tre afbud grundet møder og ferie.

1. Valg af dirigent.
Ena Christiansen, Hvidovre blev valgt.

Ena konstaterede, at repræsentantskabsmøde var rettidigt indkaldt iht. vedtægterne.

2. Bestyrelsen aflægger beretning.
Jan aflagde beretning, se bestyrelsens skriftlige beretning.
John Borelli orienterede om, at han har udsendt mail vedr. nedsættelse af et udvalg således, at vi samme med de øvrige regionale DIF udvalg kan få styrket vore indflydelse i DIF.
Pav, Egedal og Ena, Hvidovre har meldt sig.

Ikke alle har ikke fået Johns mail, Jan genfremsender mailen ud fra vores mailliste.
John Sørensen orientering om ændring af repræsentantskabet i TV2 Lorry, samt ændringer af stationens virke.

Det blev påpeget, at det ville være en stor ulykke for vores børn, hvis undervisningsministeren får held med, via nye forsøg, at få genindført mindre bevægelse i folkeskolen.

3. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab.
Niels fremlagde regnskabet, som blev godkendt.

4. Indkomne forslag.
Ingen modtaget.

5.Valg efter forslag fra de stemmeberettigede repræsentanter:

På valg: Formand Jan Mogensen, (Herlev)
Kasserer Niels Østergaard, blev genvalgt, (Ishøj)            

På valg: Bestyrelsesmedlem John Borelli, (Høje Taastrup)

På valg: Bestyrelsesmedlem Jørgen Nielsen, (Hillerød)

På valg: Bestyrelsesmedlem Jørgen Jørgensen, (Tårnby)
John Sørensen blev genvalgt (Gladsaxe)
Steen Jensen, blev genvalgt (Glostrup)
Poul Møller Hansen, blev genvalgt (Allerød)

På valg:
1. Suppl. Lars la Cour blev valgt (Fredensborg)
2. Suppl. Mogens Lundberg, blev genvalg, (Lyngby)

På valg: Revisor Leif Braunstein, blev genvalg (Ishøj)
På valg: Revisor Inge Vibeke Johansen, blev genvalgt (Albertslund)

På valg: Revisorsuppleant, Poul Nielsen, blev valgt, (Hillerød)
På valg: Revisorsuppleant, Ena Christiansen blev valgt (Hvidovre)

6. Eventuelt.
Trailerkørekort, kan vi støtte det igen?

Svar, det var særmidler vi tidligere fik fra Amtet, vi har ikke midler til at starte det op igen, det ville
hurtigt sluge alle vores kursusmidler.

Poul, Allerød orienterede om, at indbyggertallet i Bloustrød var vokset fra 800 til 1400
indbyggere. Idrætten havde fået etableret et stort fællesskab med børn og forældre.
Kommunen havde strammet op på bedre udnyttelse af idrætsfaciliteterne. 
Referat, Jan Mogensen.

 

Bestyrelsens beretning for 2018

Den korte

Vi har igen gennemført en god idrætskonference i efteråret, hvor vi havde fokus på forskellige emner. I vores evaluering fik vi igen det klare signal, at vi det kommende år skal have fokus på erfaringsudveksling.

Vores konference i 2019 afholdes den 15. og 16. november på Kollekolle.

Der var enighed om, at vi i det kommende år skal have udarbejdet en oversigt over de forskellige tilskudsordninger i vores kommuner.

Idrætskurserne i regionen fortsætter i det kommende år, tilslutningen i 2018 har igen været meget tilfredsstillende. Vi har fået nye kurser på programmet, men der er fortsat behov for flere nye.

Bestyrelsen glæder sig over endnu et år med et godt samarbejde med de øvrige idrætsorganisationer i ISU.

Den grundige

Bevægelse og idræt i skolereformen 

Sunde Børn Bevæger Skolen er en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse, der gennem en aktiv skoledag skal få flere børn og unge til at bevæge sig mere og grundlægge sunde vaner tidligt i livet.
En lang række undersøgelser bekræfter at det er vigtigt vores børn bevæger sig, her er gengivet en række udvalgte hovedbudskaber.

Betydningen af aktiv transport 

Hovedbudskaber

Aktiv transport skaber grobund for sunde vaner og forebygger livsstilssygdomme.
Unge, der transporterer sig aktivt til skole, er også mere fysisk aktive i andre sammenhænge.

’Bilbørn’ har dårligere koncentrationsevne end aktive børn.

Aktiv transport medfører derfor mere indlæringsparate børn.

Aktiv transport fremmer børns sociale færdigheder og handlekompetencer i trafikken.
Aktiv transport kan halvere andelen af børn og unge, der har forhøjet risiko for udvikling af hjertekarsygdomme og diabetes-2.

Sundhedsaspekt
Aktiv transport udgør gennemsnitlig en fjerdedel af et barns anbefalede daglige, fysiske aktivitet.
Børn der dagligt går eller cykler til skole, er regelmæssigt fysisk aktive af moderat intensitet, hvilket utvivlsomt forbedrer deres generelle sundhedstilstand2.

Børn og unge, der cykler til skole, bruger ofte også cyklen resten af dagen og er derfor mere fysisk aktive end børn, der ikke cykler.
Generelt er unge, der transporterer sig aktivt til skole mere aktive.

Aktiv transport har således stor betydning for børns livslange sundhed, da der skabes grobund for sunde vaner, som forebygger alvorlige livsstilssygdomme.

Desuden er det også påvist, at børn, der transporterer sig aktivt, har 8% bedre kondition end de børn og unge, der bliver kørt eller går.
En forbedring i denne størrelsesorden resulterer i en markant mindre risiko for udvikling af hjertekarsygdomme og diabetes.

Aktiv transport anbefales derfor i flere lande, som en effektiv, billig og derfor ideel strategi til at øge befolkningens aktivitetsniveau.

Læringsaspektet
Aktiv transport resulterer i flere indlæringsparate børn, da der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læringsparathed.

Børn koncentrerer sig dårligere, hvis de ikke får rørt sig på vej til skole.
Faktisk kan den motion, det giver at transportere sig aktivt til skole, afspejles i

elevernes koncentrationsevne i op til fire timer.
Endvidere fremmer struktureret gruppebaseret aktiv transport børns sociale kompetencer samt

handlekompetencer i trafikken.

Sikkerhedsaspektet
Overvægtige børn med højt BMI er mere utålmodige og impulsive i trafikken end deres

jævnaldrende, og hermed er de i større risiko for at blive involveret i trafikulykker.
Det er påvist, at overvægtige venter kortere tid før vejpassage, undervurderer afstanden mellem dem selv og modkørende trafik og som følge heraf er involveret i flere kollisioner.

Fedme har desuden indflydelse på de kognitive funktioner, og nedsætter evnen til planlægning, opgaveløsning og kreativ tænkning.
Denne nedsatte evne kan forklare, hvorfor børn med højere BMI er mere impulsive og utålmodige.
Usikre trafikale forhold kan være en betydelig barriere i forhold til aktiv transport til og fra skole.

Jo bedre infrastruktur omkring skolerne, jo flere børn transporterer sig aktivt, og velorganiserede initiativer som fx ”Gåbusser” kan være effektive tilbud til sikker transport til og fra skole. 

Betydningen af bevægelsespauser

Hovedbudskaber
Hjernen fungerer bedst i en krop, som er aktiv i samspil med andre kroppe.

Bevægelsespauser stimulerer børns hjerner og forebygger fald i koncentrationsevne samt forlænger den samlede indlæringsperiode.

Hvis en elev har en aktiv pause med høj puls i løbet af en lektion, vil eleven en uge senere være bedre til at løse den samme opgave end den passive sidemand.

Aktive skolebørn husker bedre.

Underpunkter

Fysisk aktivitet har væsentlig betydning for børns evne til at tilegne sig faglige færdigheder.
Tanken om, at sunde og aktive børn lærer bedre er empirisk understøttet og bredt accepteret.

Bevægelsespauser øger indlæringspotentialet og forbedre de faglige færdigheder.
Hjernen fungerer nemlig bedst i en krop, som er aktiv, og som kommunikerer med andre kroppe. Det er således ikke bare kroppen, som er inaktiv, når man sidder stille – hjernen arbejder også med nedsat kraft.

Når man derimod er aktiv og får hjertefrekvensen op, frigøres neurotransmittere i hjernen. Disse holder os vågne og skarpe.

Hvis en elev har en aktiv pause med høj puls i løbet af en lektion, vil eleven en uge senere være bedre til at løse den samme opgave end sidemanden, der brugte pausen på at se tegnefilm.
Det skyldes blandt andet, at fysisk aktivitet styrker arbejdshukommelsen og elevens evne til at være opmærksom, og giver således eleven bedre forudsætninger for faglig udvikling.

Der ses især positive effekter af bevægelsespauser hos overvægtige børn. Her er påvist en lineær sammenhæng mellem BMI og evnen til at arbejde koncentreret med en læringsopgave. Jo højere BMI, jo kortere koncentreret arbejdstid kan barnet præstere.

Uanset om bevægelsespauserne har form af frikvarter, som en integreret del af den boglige undervisning eller som et hurtigt afbræk der skærper elevernes opmærksomhed under en lektion, kan bevægelse benyttes som et enkelt og effektivt redskab, der øger elevernes energiniveau. 

Aktivitetsform og placering
Undersøgelser peger i retning af, at læringsøvelser der kombinerer fysiske aktivitet og samtidig kræver koncentration, skærper børns evne til at huske, ved at styrke arbejdshukommelsen. Kombinationen af motion og koncentration gør os således bedre til at huske.

Efter et par minutters fysisk aktivitet stimuleres produktionen af nye nerveceller og dannelsen af nye koblinger i hjernen. De nævnte effekter er dog fremkommet gennem aktiviteter á 10-15 minutters varighed, og endvidere tyder meget på, at moderat til høj intensitet har den største effekt på de faglige færdigheder. 

Alle former for fysisk aktivitet ser dog ud til at bidrage positivt.

Der ses indikationer for, at udbyttet af bevægelsespauser er størst, hvis de placeres

umiddelbart før en læringsopgave, da studier viser at børn reagerer hurtigere og med større

nøjagtighed på en række kognitive opgaver efter at have være fysisk aktive.
Aktiviteter med små grupper af jævnaldrende elever (omkring 10 elever), snarere end individuel aktivitet eller større grupper, har vist de bedste resultater ift. forbedringer af faglige færdigheder.

Fysisk aktivitet og trivsel

Hovedbudskaber
Regelmæssig fysisk aktivitet styrker generel trivsel såvel som specifikke aspekter af fysisk, psykisk og social sundhed hos børn og unge.

Fysisk aktive børn har væsentlig mindre risiko for at få symptomer på depression end mindre aktive børn – både på kort og lang sigt.

De positive effekter afhænger af rammesætningen, den pædagogiske tilgang, intensitet og varighed samt det sociale miljø omkring aktiviteten.

Trivsel og mental sundhedstilstand

Trivsel er et centralt element i børns generelle sundhedstilstand. Et barn der trives har god mental sundhed, positive selvbilleder, føler sig anerkendt og som en del af et fællesskab.
Regelmæssig fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet styrker den generelle trivsel såvel som

specifikke aspekter af fysisk, psykisk og social sundhed hos børn og unge.
Der er en påvist sammenhæng mellem, hvor ofte eleverne er fysisk aktive i skolen, og hvor godt de trives.

Fysisk aktivitet kan således forbedre børns trivsel ved at:

  • Understøtte selvopfattelse og skabe øget selvtillid, mestring og selvværd
  • Engagere børn i nye relationer og venskaber og dermed forebygge mobning og styrke
    trivsel
  • Give lyst og motivation til at være i skole
  • Forebygge depression, stress og kroniske sygdomme på både kort og lang sigt. 

Endvidere her motorisk udviklingsniveau og kropsvægt stor betydning for børns oplevelse af fysisk aktivitet.
Motorisk velfungerende børn deltager oftere i sociale lege end motorisk usikre børn.
Helt i tråd hermed ses der også en sammenhæng mellem BMI og børns ensomhed.
Fysisk inaktive børn opfatter sig selv som mindre glade, mere hjælpeløse, mere trætte og mere ensomme end børn, der bevæger sig meget.

Fysisk aktivitet og fysisk sundhed

Hovedbudskaber
Regelmæssig fysisk aktivitet har en positiv effekt på muskel- og knoglestyrke, kredsløb samt kropsvægt og stofskifte.
Fysisk aktivitet medfører en øget koordinationsevne og motorisk bevidsthed.

Aktive børn bliver aktive voksne
Jo tidligere i livet god sundhedsadfærd tilegnes, jo større indvirkning vil det have på sundheden på lang sigt.
Børn med dårlig kondition er i markant større risikogruppe end aktive børn.

Underpunkter
Jf. det brede og positive sundhedsbegreb handler sundhed ikke alene om fravær af sygdom, men også om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt.
Der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet har stor betydning for børns sundhed på både kort og lang sigt.
Fysisk aktivitet giver sundhedsmæssige fordele for personer i alle aldre:

  • Muskel-, knogle- og ledstyrke
  • Sundt og stærkt hjerte- og lungekredsløb
  • Øget koordinationsevne og motorisk bevidsthed
  • Sund kropsvægt og stofskifte.
  • Om man opnår én eller flere af ovennævnte effekter, afhænger af aktivitetstype, intensitet, organisering og varighed.

Regelmæssig fysisk aktivitet med moderat eller høj intensitet (fx løb, boldspil eller irkeltræning) har en markant positiv effekt på kredsløbet, mens vægtbærende fysisk aktivitet (fx gymnastik, styrketræning, hop og løb) styrker muskler og knogler.
Skolen som arena, giver en enestående mulighed for nå de mest inaktive børn og give dem gode oplevelser med fysisk aktivitet.

Aktive frikvarterer og pauser samt flere idrætstimer øger aktivitetsniveauet og har positiv effekt på sundheden. Ligeledes er der stærk evidens for, at aktiv transport har effekt på sundheden. 

Livslang sundhed
Aktive børn bliver aktive voksne og jo tidligere i livet god sundhedsadfærd tilegnes, jo større livslang betydning vil det have.
Børn skal derfor motiveres til aktivitet i en tidlig alder, med henblik på at udvikle egne kompetencer og forståelse for sundhed.
Der er påvist en stærk sammenhæng mellem fysisk aktivitet og hjertekarsygdomme, diabetes, kræft samt mentalt helbred.
Grundlaget for flere af disse sygdomme skabes allerede i barndommen og børn i 9-års alderen i dårlig kondition, har således 10 gange så risiko for udvikling af de nævnte sygdom.

Fysisk aktivitet og faglig præstation

Hovedbudskaber
Fysisk aktivitet kan fremme elevers faglige præstation i skolen.
En enkelt session med moderat fysisk aktivitet har en akut, gavnlig effekt på hjernefunktion, kognition og præstation i skolen hos børn og unge.
Beherskelse af fundamentale motoriske færdigheder er gavnlig for elevernes kognition og præstation i skolen.

Effekt af regelmæssig fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet før, under og efter skole fremmer børn og unges præstation i skolen. Fysisk aktivitet kan erstatte dele af den traditionelle boglige undervisning uden at det forringer det faglige niveau, hvis aktiviteten er meningsfuld og veltilrettelagt.

Der er påvist positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og faglig præstation, kognitive evner samt hjernefunktioner.
Fysisk aktivitet kan således fremme elevers faglige præstationen i skolen. De positive effekter er dog betinget af elevens aktive deltagelse og engagement i aktiviteten, og det er derfor af afgørende betydning at aktiviteten er veltilrettelagt og tilpasset målgruppen. 

Effekt umiddelbar efter fysisk aktivitet
Regelmæssigt fysisk aktive elever klarer sig bedre i kognitive tests end inaktive4. Endvidere er det påvist, at motion kan medføre positive kognitive forandringer samt forbedre hjernens strukturelle forbindelser og plasticitet.
Fysisk aktivitetsniveau og grundmotorik, har således betydning for faglige færdigheder, koncentration og hukommelse, og det ser ud til, at regelmæssig fysisk aktivitet kan være vigtigere for hjernens funktionalitet end en lav kropsvægt (BMI). 

Konferencen i 2018
I november afholdt vi for 26. år i træk konference for idrætsråd og idrætssamvirker i regionen. Konferencen blev igen afholdt på Kollekolle. Deltagerantallet var pænt, og en der var en god blanding af nye ansigter og mere erfarne idrætsledere.

 

Fredagens temaer var varieret sammensat. Først gav DGIs konsulent, Kasper Lund Kirkegaard et godt billede af arbejdet med ”Bevæg dig for livet”. Som en væsentlig del af dette projekt er der etableret et bredt samarbejde i form af en 5-årig visionsaftale med en række kommuner. Foreløbig gælder det Frederiksberg og Gentofte kommuner, men flere forventes at blive deltagere. På disse områder arbejdes der i projektet systematisk: Kultur og fritid – Børn og unge – Sundhed og ældre – Socialområdet – Planlægning, teknik og miljø. Så det er en ordentlig mundfuld, der skal bearbejdes. Men alle landets kommuner motiveres til at indgå samarbejder med idrættens organisationer. 

På konference havde vi besøg af formanden for E-sport. Den organiserede idræt er i fuld fart med at involvere sig, meget forståeligt, for mens der er ca. 300.000 der spiller fodbold, er der 500.000 gamere, som mindst 2 gange ugentligt er i gang med E-sport. 

Der blev foretaget erfaringsudveksling mellem de deltagende kommuners repræsentanter vedrørende de forskellige støtteordninger, ligesom der blev givet en orientering af projekt ”Sunde børn bevæger skolen”, hvor Dansk Skoleidræt støttet af Tryg Fonden har et hovedbudskab om at den aktive transport skaber grobund for sunde vaner og forebygger livstilssygdomme.  
Der var enighed om, at vi i det kommende år skal have udarbejdet en oversigt over de forskellige tilskudsordninger i vores kommuner. 

Det underholdende indslag stod Martin Brogaard for. På inspirerende og morsom vis gav han inspiration til at få en sund livsstil. 

Den fælles kursusaktivitet
Vores gennemførte kurser i det forløbne år omfattede i alt 52. Herudover gennemførte vi 19 førstehjælpskurser ude i de enkelte foreninger, altså 71 kurser i alt samt en konference.
Antallet af tilmeldte til vores idrætskurser er meget tilfredsstillende. Tak til samvirker og idrætsråd for stor hjælp vedr. afvikling af kurserne. 
Alle idrætsudøvere i regionen kan deltage på vores kurser. Tilsvarende kan alle klubber og kommuner i regionen låne KAI’s lege og hoppeudstyr.

Vi sender fortsat e-mail ud, nu til over 14.500 til idrætsledere i vores kommuner. Det er lidt af et job at ajourføre en sådan liste, når folk ønsker at blive slettet eller mailen udgår eller oplysninger om ændret mail strømmer ind. Generelt tager folk fortsat meget pænt imod kursustilbuddet pr. mail. 

Samarbejdet med DIF fungerer særdeles godt på kursusområdet. Vi glæder os over, at DIF udbyder mange tværgående kurser, hvilket vores deltager gør god brug af.

Vores mange trofaste kursister efterspørger fortsat ny kurser, så vi er meget åbne over for forslag om flere nye kurser. Herunder også kurser, der udbydes i den enkelte kommune.

DIF regionsrepræsentant
John Borelli fra Høje Taastrup er fortsat regionsrepræsentant i DIF og deltager dermed i DIF’s årlige repræsentantskabsmøde, som Idrætsrådenes repræsentant.
Vi afholdte for første gang vores repræsentantskabsmøde sammen med DIF’s lokale regionsmøde med kommunernes idrætsråd. Det forløb fint, samt gav et øget fremmøde.

DIF afholder nu deres landskonference hvert andet år på ulige årstal, derfor afholder vi i år vores repræsentantskabsmøde i eget regi.

Luftmateriel mv.
Udlånsaktiviteten er fortsat langsom faldende. Udlån trappes langsomt ned og vi har i flere år ikke investeret i nyt materiel.

Atter stor tak til halvagterne i Gladsaxe kommune, som yder en uvurderlig indsats vedr. opbevaring og udlevering af floorballbanerne. 

ISU
Det gode samarbejde i ISU, bestående af DIF, DGI, DFIF og os fortsætter. Et samarbejde som alle tager alvorligt og er engageret i.  

TV2 Lorry
Idrættens Samarbejdsudvalg har lige siden TV 2’s start for godt 25 år siden udgjort en væsentlig del af Lorrys ledelse – primært i repræsentantskabet, hvor vi har seks pladser, men også i bestyrelsen, hvor ISUs tidligere formand, Jørgen Juul har siddet i årene 1999 – 2014. Fra 2015 har Jens Risum været med i bestyrelsen, først som menigt medlem og fra nytår 2017 som formand TV 2 Lorry. Vi har 6 medlemmer af repræsentantskabet, og vi deltager aktivt i drøftelser om strukturelle ændringer. Ved at udskifte vores to ældste medlemmer med to yngre har vi også bidraget til en naturlig udvikling i den kreds. 

I forbindelse med årets medieforhandlinger har der været udvist stor energi for at sikre Lorrys og de andre regionale TV stationers selvstændighed. Vores ønske om flere idrætsrelaterede indslag, er kun delvist blevet opfyldt, men vi kan glæde os over, at igen i 2018 blev det en forening fra vores område, Tune IF, som blev vinder af den landsdækkende konkurrence ”Fantatiske Fællesskaber”. 

På møderne i de seneste år har der i repræsentantskabet også været en del debat om programfladens indhold.

Økonomi
Vores aktivitet har igen i år har været tilpasset de aktiviteter, som vi får aktivitetstilskud til.
Vi tærer på vores egenkapital i fonden for at kunne fortsætte med at gennemføre vores konference.

Atter en stor tak for et godt og udbytterigt samarbejde i IRH’s bestyrelse, hvor repræsentationen fra de mange forskellige samråd i hovedstadsregionen giver os et godt og motiverende indblik i de mange gode tiltag, der igangsættes i vores kommuner.

På bestyrelsernes vegne
Jan Mogensen, formand
februar 2019